Tilbage til produkter

Overflade & Design

Naturens farver, former og teksturer ønsker vi at bevare og fremhæve eller bygge videre på.

Et trægulvs smukke stilfulde og harmoniske overflader i en kombination med kreativ udfoldelse i form af kreationer hvor vi gør brug af farver og teksturer alt sammen med respekt for kundens ønsker og ikke mindst interiørstil og boligform kan skabe unikke trægulve.

Klassiske og afdæmpede designs er enkelte og minimalistiske og skaber ro og elegance og forstår på forunderlig vis at passe til mange stilarter. 

Arkitekt & Designer. Vi påskønner og prioriterer samarbejde med Arkitekt og Designer højt og anbefaler vores samarbejdspartnere til kunder ligesom vi med glæde indrager kundens egen Arkitekt eller Designer i valget frem mod et trægulv. 

Kunden selv. Når kunder spørger os til råds i valg af trægulv tager vi udgangspunkt i kundens boligform, indretnings- og interiør stil og ikke mindst kundens egne ønsker. Når vi bliver spurgt til råds om valg af trægulv, om det er form eller farve, så opleves det tit at kunden har en god fornemmelse og følelse for hvad de ønsker og denne følelse er tit den rigtige. 

Sammenspil. Design og interiør er et sammenspil mellem mange elementer og her udgør trægulvet et centralt element, ligesom i et maleri hvor rammen udgøres af vægge, lofter og husets egen arkitektur så udgør trægulvet selve portrættet. Trægulvet er et meget vigtigt element i ethvert interiør, det mest bestandige, stationære og mest brugte som anvendes og slides mest og som sådan bør prioriteres. Øvrige interiørdele er langt mere fleksible og kan udskiftes, males, omrangeres etc., et trægulv derimod er langt mere tids- og omkostningskrævende at udskifte. 

Overflader. Vi er specialister indenfor behandling af trægulve hvad enten det håndlaves på fabrik eller udføres on location. Vi tager selvfølgelig også særlige hensyn til funktionalitet og vedligeholdelse af dit trægulv og vi udarbejder altid en plan og en vejledning for daglig pleje og vedligeholdelse, ligesom vi udfører vedligeholdelse og opfriskning. Vi arbejder med kendte og miljøvenlige produkter såvel under brug som under ibrugtagen i det daglige. 

Kombineres disse elementer rigtigt så vil trægulvet fremstå meget harmonisk og skabe bro mellem de forskellige interiørdele i et roligt eller mere kontrastfuldt miljø og løfte husets arkitektur og værdi til glæde for alle.